Historie

I forbindelse med Ebberup Vandværk’s 75 års jubilæum i 2009 blev der udgivet et jubilæumstidsskrift. Du kan læse/downloade tidsskriftet ved at klikke her (bemærk: dokumentet er i pdf-format og fylder 13 MB).

Forord til jubilæumsskriftet

Ebberup Vandværk er et andelsselskab,  der ejes af brugerne. Vandværket ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Vandværkets vigtigste opgave er at levere rent og godt vand.

Bestyrelsen forsøger at leve op til nutidens  krav, både på vandkvalitet og miljø. Således vi stadig kan forblive et selvstændigt vandværk.

I løbet af 2021 skal vandværket have en pålidelig nødforsyning. Derfor gøres der en del for at få etableret et samarbejde med nabo vandværkerne. Dette skal ske ved at vandværkerne bliver forbundet, således de kan forsyne hinanden hvis der opstår problemer.

Det er imidlertid ikke blevet lettere inden for de sidste år, da en del af vores nabo vandværker kæmper med pestisider i deres grundvand.

Ebberup Vandværk har på nuværende tidspunkt vand af meget fin kvalitet i alle vores tre boringer. Vi krydser selvfølgelig fingre for at det fortsætter, men vi ved jo ikke hvad der sker i fremtiden.

Vand har som bekendt en helt afgørende betydning for vor klodes eksistens, og det ”værdiparadoks” som den kendte nationaløkonom og filosof Adam Smith lancerede i 1770´erne er stadig lige aktuelt: ”Hvorfor koster vand, der er livsnødvendigt, så lidt (dengang ingenting), når diamanter, som vi sagtens kan undvære, er så dyre?”

Med disse ord in mente er det Bestyrelsens håb, at dette skrift kan give et godt indblik i alt det, der ligger bag det, vi som borgere tager for givet: At der altid er rindende rent vand i hanerne!